Rovsing Advokater er et specialistkontor, som arbejder med private menneskers forhold. Store livsændringer påvirker alle. Vores rådgivning stræber efter at sikre vores klienter bedst muligt i alle livets store overgange.
Vores rådgivning er helhedsorienteret og fokuseret på samlede løsninger for vores klienter – og meget gerne i samarbejde med klienternes øvrige rådgivere.
Gode løsninger kræver grundig og eftertænksom planlægning. Vi bistår klienter med at planlægge livets store overgange, uanset om de sker forventet eller uventet. Grundig planlægning bliver særligt relevant, når der for eksempel er komplekse aktiver involveret, forskellige jurisdiktioner, børn fra tidligere relationer eller aktiver i udlandet.
Gode løsninger er holistiske. De tager hensyn til formelle forhold, men de forudsætter kendskab til og oprigtig interesse i klienterne, som det hele handler om. Vi sætter en ære i at være grundige, nysgerrige og villige til at give opgaverne og klienterne den tid, de fortjener.
Gode løsninger kræver viden om dårlige løsninger. Vi har alle betydelig erfaring med at gå i retten, hvilket er det sted, en dårlig løsning nogle gange fører hen. Vi bruger disse erfaringer proaktivt i de løsninger, vi udarbejder for vores klienter. Vores analyser tager udgangspunkt i, hvordan en dommer vil anskue en problemstilling. På den måde bidrager vi til at undgå, at vores klienter skal opleve det.
Vores arbejde er båret af engagement og arbejdsglæde. Vi er et familieejet og -drevet kontor, og vi prioriterer at være hele mennesker, der også er engagerede uden for kontoret; vi bliver ganske enkelt bedre advokater og rådgivere af også at deltage i samfundet omkring os og i vores familieliv.